hvem er jeg?

“Et godt samarbejde kræver tillid, gennemsigtighed og ordentlighed – og det skaber fundamentet for trivsel, stabil drift og forretningsmæssig værdi”

Baggrund i Hr og ledelse

Jeg hjælper virksomhedsejere, direktører og ledere, som står alene med ansvaret for både forretning og mennesker – og som har brug for en erfaren sparringspartner ved deres side.

Min målgruppe er mindre og mellemstore virksomheder, hvor der ikke er en intern HR-afdeling. Jeg træder til dér, hvor kompleksiteten vokser, og hvor struktur, trivsel og tydelig ledelse er nødvendige for at drive en sund og bæredygtig virksomhed.

Mine kunder står ofte i spændingsfeltet mellem drift og ledelse. De vil gerne tage ansvar for deres medarbejdere og skabe en sund kultur – men hverdagen stjæler tiden, og kompleksiteten vokser.

De mangler ofte én at spille bold med. En, der forstår både det menneskelige og det forretningsmæssige. En, der kan skabe struktur, hjælpe med de svære beslutninger og sikre, at virksomheden lever op til både lovgivning og egne værdier.

Udfordringen er sjældent mangel på vilje – men snarere mangel på tid, overblik og sparring.
Det er her, jeg kommer ind.

Jeg har arbejdet med HR og ledelse i mere end 25 år – både som leder for medarbejdere og ledere, og som rådgiver for ejerledere og direktører. I dag driver jeg min egen konsulentvirksomhed med base på Midtfyn, men jeg hjælper virksomheder over hele landet.
Jeg brænder for at skabe ro og retning – og for at stå ved siden af dem, der til daglig står alene med ansvaret.